Først sjov, og så panik

Generelt om rotter, spørsmål om rotter som ikke passer inn under de andre kategoriene

Moderator: Moderatorer

Locked
Annbritt
Stjeler søppel
Posts: 788
Joined: 24 Feb 2004, 14:14
Location: Nørresundby
Contact:

Først sjov, og så panik

Post by Annbritt »

I morges skulle min far komme og hente mig, så skulle jeg køre ham hjem og låne bilen, så vi kunne køre ned til Sine og hente babyer og mødes med Myrina.

Et kvarter efter, at min far havde haft ringet, at nu kørte han hjemmefra, gik jeg ind for at pakke transportkassen (delt i to) med det marsvin og den rotte, Myrina skulle have. Jeg satte transportkassen på gulvet og åbnede den og rodede lidt i den for at få skillerummet ordentligt på plads, da jeg tilfældigt kiggede ind i hunmutternes bur og så dette syn:

Image

Image

Image
Ramona i marsvinenes bur :lol:

Jeg grinede lidt af hende, tænkte at hun nok bare havde fået skubbet lågen til buret op og kaldte på Rune og bad ham komme med kameraet. Bagefter satte jeg Ramona ind i buret igen og gik tilbage til transportkassen. Men der gik ikke ret lang tid, så kom Ramona rendende igen :?

Nå, så måtte jeg hellere kigge nærmere på det bur. Og jo, inde i det bagerste hjørne havde de gnavet hul i bunden, og jeg havde 25 babyer rendende ud og ind af deres bur, lige som jeg stod og skulle ud af døren :shock:

Det var ren panik. Jeg hev Mickey og Esme ud af det bur de gik i, og smed dem ind i hver deres store bur, og så måtte jeg til at samle babyer sammen og putte dem i det andet bur. Og midt i det hele kom min far og ringede på døren, arghhhhh!
En enkelt baby var røget på gulvet, og jeg nåede lige at se den drøne ind under et bur. Jeg måtte have Rune til at forsøge at finde den, mens jeg tog afsted for at hente rotter.

Da jeg kom hjem igen, havde han stadig ikke fået fat i den, så gode råd var dyre. Men som sædvanlig hjælper moar. Eller dvs. Ramona blev sat på gulvet og fik lille Ouagadougou til at komme frem. Han var en smule forvirret, men ellers havde han det fint, og kunne komme tilbage til alle de andre babyer.

Men nu er jeg så mit bedste babybur fattigere :evil:
Annbritt Jørgensen
www.tamrotten.dk

Locked